Velkommen til Kashiwanotani Kyudojo, som er hjemmested til japansk bueskydning i Egedal kommune. Nedenunder kan du læse mere om kyudo, vores forening og se træningstiderne.
English speakers are welcome!
OM OS
Japansk bueskydning har mange års historie bag sig, hvor de første langbuer kan dateres helt tilbage til år 300 f.K. Siden har den japanske buesport udviklet sig med tidernes tendenser og i dag betragtes som kampsport. Kyudo 弓道 oversættes fra japansk som "buens vej". Til forskel for vestlig bueskydning, fokuserer kyudo på at optimere kroppens balance og koordinering for at ramme skiven.
Træningen foregår i en sportshal, hvor man skyder på en afstand af 28 meter på skiver, der er 36 cm i diameter. I klubben fokuserer vi både på skydeteknikken og bevægelserne i shajo 射場 - skydebanen.
Udover de almindelige træninger, er der også muligheder for lokale og internationale seminarer og konkurrencer.
Træningstøjet består af uwagi (overdel) bundet med obi-bælte, hakama (bukser) og hvide tabi strømper. Uwagi som regel er hvid og hakama er sort, det kan dog være tilladt til konkurrencer og gradueringer (shinsa) at bære mørkeblå hakama.
Til højtideligheder og demonstrationer kan man have en kimono på. Kimono bliver som anbefaling til at bære til træningen først fra 3. dan.
Som begynder kan man komme i admindelig træningstøj - vi hjælper dig med at anskaffe uniformen som en del af introen til kyudo.
I kyudo bruger man en handske til at trække strengen. Handskerne er lavet af læder og findes i forskellige farver og størrelser.
Buen findes ligeledes i forskellige størrelser, som afhænger af ens højde og træklængde.
Der bruges forskellige materialer til fremstilling af både buer og pile - moderne og traditionelle fra bambus. Som regel starter man med glasfiber bue og aluminiumspile.
Alle træningstider samt graduering (shinsa) og stævner kan ses i kalenderen nedenunder.
Indmelding sker i forbindelse med et starthold. Hold øje med vores hjemmeside eller sociale medier for fremtidige datoer på starthold.
Hvis du har dyrket kyudo før, skriv gerne en besked til os for at høre om indmelding udenfor starthold.
Kashiwanotani Kyudojo er en del af Dansk Kyudo Forbund. Du kan læse mere om kyudo i Danmark på den officielle hjemmeside her.
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte os. Vi vil med glæde hjælpe dig!
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes